Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik)[1] dækker over en kompleks fremgangsmåde;[2] der består af mange facetter.[3] Jurister anvender juridisk metode med henblik på at identificere gældende ret og dernæst anvende gældende ret korrekt.[4][5]
Ved gældende ret forstås ikke kun gældende love, for også andre gældende retskilder er relevante ved fastlæggelsen af hvad, der er gældende ret og hvad andet, der er ikke er gældende ret.[6] Med at identificere en gældende lov menes som ideal at finde loven i Lovtidende.[7] Oftest er Retsinformation.dk dog tilstrækkelig.[8] Hverken Karnovs online lovsamling, Schultz Legal Research[9] eller elov har status af at være autoritative lovsamlinger.[10][11] En dom kan muligvis findes i Ugeskrift for Retsvæsen (forkortet UfR eller blot U)[12] eller i et andet juridisk tidsskrift.[13]
At anvende er det mest omfattende del af metoden. Anvendelse forudsætter blandt andet kendskab til retskildehierarki, domstolshierarki og retskildefortolkning (der især omfatter lovfortolkning).[14] De tre harmoniseringsprincipper lex superior og lex specialis samt lex posterior er også relevante.[15] Hertil kommer viden om domslæsning (også kaldet domsanalyse);[16][17] hvortil især vurdering af en doms (potentielle) præjudikatværdi hører.[18] Herefter består anvendelse af koblingen mellem sagens relevante fakta og relevant jus[19] (kaldet subsumption).[20][21][22] Endelig skal retsanvender argumentere for sit valg blandt mulige retsfølger.[23] Dermed kan juridisk metode indeholde et element af skøn.[5]
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search